Menu

Forsamlingsforbuddet nedsættes

image Mød kun til træning/kamp hvis du er symptomfri og har håndsprit med i tasken!
Brian Rasmussen
08. september 2020 kl. 07:51
Forsamlingsforbuddet er i Ballerup Kommune nedsat til 50 personer

Myndighederne har nedsat forsamlingsforbuddet fra 100 til 50 personer gældende fra i går mandag den 7. september 2020 og foreløbigt 14 dage frem (til den 22. september), i blandt andet Ballerup kommune.  

 

Det betyder, at vi fra dags dato skal være særligt opmærksomme på det skærpede forsamlingsforbud, når vi afvikler aktiviteter (f.eks. træning) i klubben. Her må der kun være 50 personer forsamlet til den samme aktivitet.

Praktisk vil det ikke have den store betydning, da ingen af vores hold er flere end halvtreds, og alle har deres egen banehalvdel. De hold der deler en 11-mandsbane skal dog lave en “safety-zone” på en meter på hver side af midterlinjen.

Det gælder fortsat at der IKKE må være forældre/tilskuere på anlægget til træninger.

Til kampe/stævner må der gerne være tilskuere, men de SKAL sidde ned.

Husk også at afspritte hænder før/efter træning.

 

Man kan altid holde sig orienteret om seneste Corona-reglement via DBU Sjællands hjemmeside (obs her står 100 personer pr. gruppe, da den dækker generelt)

https://www.dbusjaelland.dk/media/17255/protokol-for-dansk-fodbold-vers-8-31-08-20.pdf

 

Luk