Menu

Kampreferat fra VET

image
27. august 2021 kl. 14:40
8-mands kamp i Veksø:
En sensommer aften med grønt græs pletvis solskin der titter frem mellem skyerne, en stille vind der blæser over banen … så er der vist ikke bedre betingelser for en fodbold kamp… !
Og vi vidste med det taktiske oplæg der blev lagt at vi var oppe imod en flok “EPO drenge” fra Veksø der løber solen sort, man kunne faktisk få den tanke at der intet spændene sker i Veksø så man løber ture bare for at holde underholdningen oppe på et minimum…😳
Kampen går i gang og vi holder flot i bolden, kommunikationen mellem os er knivskarp, der bliver smidt korte afleveringer så selv Barcelona vil være misundelige, lange bolde når det var nødvendigt … efter 10-15 min spil uden de helt store chancer til begge hold, så styrer vi igen bolden rundt  Martin spiller den flot & hårdt op i fødderne på Larsen som fra kant position er rykket ind centralt & med en super vending og 2 Veksø spillere hængende efter sig .. vipper han den iskoldt på tværs med venstre skøjten, og Broman som er glat som et stykke nivea håndsæbe glider frem mellem venner og fjender bagerst i feltet… hård inderside på læderet og i kassen ryger den 1-0 MB.. flot flot angreb!
Vi har fuldstændig styr på kampen, men begår et tåbeligt/unødvendigt frisspark 14-16 meter fra målet … der bliver ikke sat mur da selv Roberto Carlos ville have svært ved at hakke den ind, men Martin står som eneste gardering .. og da Veksø’s frisparkskonge vælger at pløje den mod kassen tænker undertegnede den har jeg, men Martin😘 vælger så lige at sætte låget på så kuglen ændrer totalt retning og går på inderside af stolpe og i mål…1-1, Veksø lugter blod nu.!
Bedst som man troede at det skulle være uafgjort ved halveg smider Wager ude fra venstre midt en lang bold mod bagerste stolpe og som trold i en æske, popper Hashi op og snitter den så lidt at den dog forbliver i “boldens bane” uden chance for keeper ender den i bunden af målet bum bum .. 2-1 MB!
Men der skulle checkes VAR, Hashi bliver alligevel krediteret for målet, men hvis han havde været frisk klippet så havde han ikke rørt den 👍
Kampen ligger stadig på vippen og et 3 mål vil lukke kampen … Larsen tager sagen lidt i egen hånd, dribler et par modstandere af på kanten af feltet, hakker hårdt til bolden og bang den flyver i kassen, keeperen spræller forgæves 3-1 MB .. kampen virker afgjort, men vi ved “the EPO boys” fra Veksø giver aldrig op, men uden at blive rigtig farlige slutter en super god fodbold kamp 3-1 til Måløv!!
Mål scoret af:
1 x Broman 
1 x Larsen 
1 x Hashi (40% Wager)
Kampens fortjente spiller: Kern, super præstation i forsvaret 👍
Ses coach
Luk