Menu

Ny spændende træneraftale på plads

image Jimi Nielsen og Martin Engberg
18. november 2020 kl. 22:50

Ny spændende træneraftale på plads.

Måløv Boldklubs næstformand Martin Hassing fortæller. 

“Måløv Boldklubs årgang 2008 Liga hold har været igennem en fantastisk udvikling. De spiller på det højeste niveau muligt og vinder stort set alle kampe. Niveauet på holdet er enormt højt og dette skyldes en kombination af dedikeret og ambitiøse spillere men også et enormt stærkt trænerteam bestående af Jimi Nielsen og Martin Engberg. Jimi og Martin har et rigtig højt trænerniveau og formår at føre deres viden og spilfilosofi over på drengene. Deres evner er blevet bemærket af andre klubber og de er derfor et attraktivt trænerteam for de store licensklubber. Vi er derfor enormt stolte og glade for, at vi nu har fået papirer på et fremtidigt samarbejde.”

Jimi supplerer:

“Jeg er rigtig glad for aftalen vi har lavet og det er ganske naturligt for mig at fortsætte det fremragende samarbejde med drengene, Martin og forældrene på årgangen. Desuden er jeg stolt af hvor langt drengene er kommet i deres udvikling som fodboldspillere og mennesker og den rejse vil jeg selvfølgelig meget gerne med videre på.”

Martin Engberg supplerer:

“Jeg nyder at være træner for u13 liga holdet og jeg ser frem til, at vi fortsat kan forbedre os. Det er en flok utrolig dygtige drenge, der altid møder glade op til træning.

Vi er lige startet op på 11 mands bold, og det er en hel ny verden for os. Vi skal til at vende os til den større bane og den nye måde at spille på. Men det bliver ikke noget problem. Vi er rigtig gode, men vi kan heldigvis blive endnu bedre

Det var nemt for mig at sige ja til at forblive på U13 som træner.”

 

Aftalen med Jimi og Martin løber i første omgang frem til udgangen af 2021.

Luk