Menu

NYT hold for piger og drenge født i 2015 starter på torsdag kl 16:30

image
09. august 2019 kl. 17:06

Måløv Boldklub starter træning for de yngste fodboldspillere på torsdag den 15. august 2019 kl 16:30-17:30 på 3-mands banerne ved siden af Kunstbanen (mod kirken).

Her vil vores nye træner og ungtræner stå klar til at tage imod piger og drenge født i 2015.

Holdet er et introduktionshold til fodbold og foreningslivet. Fokus er på at hygge sig og have det sjovt med den lille runde kugle og der er plads til alle.

Som udgangspunkt træner vi efter et koncept hvor vi starter med opvarmningsøvelser, herefter 2-3 stationer med forskellige øvelser både med og uden bold og til sidst spiller vi kamp. 

Vi forventer at forældrene deltager om nødvendigt – tag gerne en snak med træneren så I i samarbejde kan finde ud af hvordan det fungerer bedst for dit barn

Vi satser på at deltage i DBU's 3-mands stævner for de yngste (U5) allerede inden for det første år.

Alle er meget velkomne til at komme til prøvetræning et par gange inden I melder jer ind.

Fodboldstøvler og skinner er ikke nødvendige i starten.

Husk en vanddunk og godt humør

Spørgsmål kan sendes til midlertidig holdleder: Nicolinelynn1@gmail.com

Luk