7 gode råd til forældre af målmænd
At være forældre til en ung fodboldspiller kan have sine udfordringer. Men at være forældre til en ung målmand tilføjer et niveau til udfordringerne.
Som forældre til en målmand står man overfor nogle andre udfordringer end hos forældrene til markspillerne. Der er det åbenlyse, såsom ildelugtende målmandshandsker. Det mindre åbenlyse er den stressfaktor det er for dig som forælder når du føler dit barn begår fejl på fodboldbanen. Som målmand skal man have en speciel mental sammensætning. Man står over for et stort pres og står over for enormt mange knubs. Dette skal man som forældre være vidne til og dette er på ingen måde nemt. Det er ikke kun at skulle leve med sure målmandshandsker og målmands mentalitet. At være forælder til en målmand betyder at ens barn har brug for en anden støtte end de børn der spiller ude i marken. En målmand kan lave 50 flotte redninger i en kamp og kun en fejl. Denne fejl kan koste sejeren. En angriber kan skyde 50 skud over mål men stadig score på et enkelt forsøg. Dette kan gøre at holdet vinder. Målmandens rolle er ekstrem vigtig, men også ekstrem sårbar. Nedenfor har vi listet 7 punkter op som man som forælder til en målmand kan gøre brug af for at støtte sit barn i rollen som målmand.
- Specifik træning
For at man som målmand skal kunne specialisere sig, er det vigtigt at få den rigtige træning. I Måløv Boldklub har vi iværksat specifik træning for alle vores målmænd fra U11 og op efter. Det er denne ekstra træning som ligger ud over holdtræningen der gør en kæmpe forskel. Det du kan gøre som forælder er at sørge for at dit barn deltager i disse træninger. Hvis dit barn ønsker yderligere træning ud over den tilbudte træning fra klubben, kan I tage en snak med en af målmandstrænerne omkring andre muligheder.
- Fang dem i at være gode
Det er svært som forældre at forstå, at ens barn lærer bedst af at fejle. Specielt fordi de i deres position som målmand ofte koster et mål når de laver fejl. Et mål scoret mod dem kan virke som en hård måde at lære på. Man må for alt i verden ikke lade sit barn påvirke af sin egen frustration over fejlen. Dette vil på ingen måde gøre noget godt. Det handler om at fange dem i at være gode. Det du kan gøre er at sørge for de har en stærk hukommelsesbank fyldt med gode redninger eller gode aktioner. Det lyder måske som en selvfølge, men det kan være svært i tider med nedgang, at se det positive. Hjælp derfor med at påpege ting de har gjort godt i en kamp også selvom holdet måske har tabt kampen. Positivitet gavner og er til at arbejde med, negativitet har sjældent afledt noget godt.
- Udstyr
Sørg for dit barn har det nødvendige udstyr. Det giver sig selv at en målmand skal bruge et par målmandshandsker. Nogle hold har målmandshandsker der tilhører holdet. Dette er også en god ide, men handskerne passer sjældent perfekt. Man kan købe sig fattig i målmandshandsker, hvis man skal købe toppen af poppen som de professionelle målmænd bruger. Dette er overhovedet ikke nødvendig. Det vigtigste er at den handske man bruger passer til hånden den er på. Handsken må ikke sidde for løst. den må ikke være for stram, den må ikke være for kort og heller ikke for lang. Der er mange mærker på markedet og hvert mærke har mange forskellige modeller. Prøv derfor handskerne ude i butikkerne og find den rigtige størrelse og den rigtige model. Hvis man er i tvivl, så spørg endelig en af målmandstrænerne.
Det der skiller målmanden ud fra resten af holdet er selvfølgelig også hans eller hendes tøj. Det anbefales at man som målmand altid træner i lange bukser og i trøjer med lange ærmer. Hvis man ser på de professionelle målmænd, så ser man tit dem stå på mål i en trøje med korte ærmer. Dette er også fint i en kamp hvor man skal smide sig efter bolden meget mindre end til en træning. Det er hårdt for kroppen at smide sig gentagne gange for at redde en bold som man gør til træning. Derfor bør man som minimum have en langærmet trøje på, gerne med polstring. Man kan købe en masse udstyr med polstring som kan bruges under tøjet, hvis man gerne vil beskytte sig endnu mere. Dette er meget individuelt og er en smagssag. Alt beskyttelse gavner.
- Se positiv ud
Hvis dit barn netop har begået en fejl, eller spillet er stressende, skal de altid kunne stole på et betryggende smil, klap eller positiv gestus ude fra sidelinjen. Dette kan være med til at opmuntre og skabe koncentration hos barnet. Husk anerkendelse og opmuntring betyder enormt meget for et barn.
- Lad dem være kritiske.
Jeg siger det igen, målmænd lærer af deres fejl. Det er en væsentlig del af en målmands udvikling. Der er en fin linje mellem at være for kritisk og være produktiv i deres evaluering af deres fejl. For at lære og vokse og udvikle sig, er en målmand nødt til at analysere deres fejl og lære af dem. Lad din målmand dissekere et spil, der førte til et mål eller en farlig situation, og hjælpe dem med at udvikle færdigheder og evner til at lære af dem, så de ikke sker igen. Som forælder er du nødt til at finde den perfekte balance mellem at lytte til dem og hjælpe dem gennem rådgivning, mens du husker, at de sandsynligvis ved mere om positionen end dig.
- Deltag i målmand camps.
Måløv boldklub holder i samarbejde med både DBU og Pro Defending fodboldskoler i sommer og efterårsferien. Disse fodboldskoler er gode, men de fokuserer overhoved ikke på målmænd. Derfor vil Måløv Boldklub i løbet at hver sæson afholde weekend målmand camps. Her vil en professionel målmandstræner komme og give et intensivt træningsforløb som uden tvivl vil gavne hos dit barn. Overvej derfor om det skulle have interesse. Info omkring dette vil løbende blive lagt ud.
- Din tilstedeværelse betyder meget.
Nogle forældre har det nemt ved at være ude til kamp og se sine børn spille. Men for nogen er det ekstremt nervepirrende. Betydningen af din tilstedeværelse er enorm, derfor vil det altid være en hjælp, hvis du er til stede på sidelinjen. Hvis du har det svært ved at se kampen, så fokuser på noget andet dog uden at virke ligeglad med dit barn. Det vigtigste er at du er anerkendende overfor dit barn når der er brug for det.
At have et barn, der er målmand, giver nogle unikke udfordringer som forælder. Ligesom vores unge målmænd føler sig lidt anderledes blandt deres holdkammerater, så føler vi som forældre os også lidt anderledes, fordi vores stress og forberedelse til træning og spil er anderledes. Det er vigtigt, at vi lærer, hvordan vi bedst understøtter vores håbefulde målmænd, og disse 7 punkter er et godt første skridt.