Menu

Mesterskab til M+40

image
05. oktober 2021 kl. 20:58

Skrevet Af Harald Brinkmann Thorsen, praktikant


Måløv Boldklub M+40 også kaldt Veteranerne skulle have spillet her i aftes kl 19.30 kamp mod Helsinge Fodbold. Helsinge Fodbold trak sig hvilket siger Måløv vinder, men derfor var der stadigvæk fodboldkamp. Veteranerne spillede kamp mod Måløv Boldklubs seniortrup og det var spændende. Første halvleg endte 1-1 og i starten af anden halvleg scorer seniortruppen et meget flot mål og kommer foran 1-2. Seniortruppen satte pres på Veteranerne, men de gav ikke op og på en 1 mod 1 situation med målmanden udligner Veteranerne til 2-2. Under kampen var der rigtig god stemning og folk var glade, fordi der efter kampen skulle uddeles medaljer og pokal til Veteran holdet, der havde vundet deres række med 38 point.

Hvorfor er det stadigvæk fedt at vinde medalje selvom man er 40+?
Det vil altid være fedt at vinde en medalje, selvom du er 10 eller 40 år. Det er altid fedt at vinde og vide man er nummer 1, samt man er blandt de bedste. Man kan stadigvæk sagtens spille fodbold om medaljer når man er 40+, så længe man gerne vil så skal man nok få det sjovt og hyggeligt med sine holdkammerater.
Mange af dem på Veteran holdet har sikkert også børn og så har man ikke lige så meget tid som man havde, da man var mellem 18 og 23. Derfor er det oplagt at lave et hold med 40+ årige hvor de stadigvæk kan spille kampe og spille med om medaljer og pokaler.

Luk