Menu

Veteranerne vinder - igen !

image Se stilling og info om næste kamp på : http://www.mb-boldklub.dk/hold/hold-senior/veteran/
07. oktober 2020 kl. 10:46
Aftenens 11-mands kamp hjemmebane på kunsten:
Nivå Kokkedal kiggede forbi, solen var for længst gået ned, der hang en forventnings dunst af grill pølser i luften, langsiden var tæt pakket med tilskuer der forventede champagne bold, og havde taget rigeligt med drikkevare med til at varme sig på i den halvkolde aften stund... kampen går igang, og det viser sig hurtigt at Nivå er kommet for at spille bold, det er en rodet forestilling i første halveg hvor vi ind imellem bliver fanget ganske alvorligt i deres omstillinger og de er vel alene igennem på hurtige 1-2 kombinationer 5-6 gange, hvor keeper Michael må gribe til flere 100% redninger hvor de er mano el mano men han holder dem væk fra buffeten ... og vi får presset os op ad banen, og bolden ender til Steen der tæt under mål hamrer den sikkert i kassen 1-0!
Den bliver også 2-0 på en direkte stikning op til Steen hvor endnu en klassisk “Steen signatur” scoring sker ... afdribler keeperen der må nøjes med at sprælle på plastik græsset, alene med målet ... bum 2-0!
Men så er vi ellers i gave humør, 2 gange på nærmest identiske angreb får de lov at løbe igennem vores lidt for sløset forsvar/opdækning, & pludselig er de på tavlen 2-1 .. og før vi blinker med øjnene så står den 2-2! Det var lidt en kold dukkert, og vi havde ikke engang badetøj på.... halveg!
Vi snakker om at blive lidt mere fokuseret, stå lidt dybere, blive mere skarpe på midten af banen + forsvaret skal have et gevaldigt nøk op!
Vi kommer helt anderledes i gang, vi er ovenpå, og flere flotte angreb mangler dog kun lige det sidste, Holk aka Romme laver lækre ting på midten af banen, det er som om at Romme har fået cha-cha-cha danseskoene på, finterne virker nu, de oliesmurte hofter svinger, der bliver sat et par Nivå spillere på midten af banen, han finder Broman på kanten af feltet, Broman er kold, først til venstre benet, så til højre ... men den ender ved venstre skøjten og et par Nivå spillere står og snurrer rundt endnu, der hakkes til læderet, målmanden får handsken på, men det er ikke nok ..3-2 Måløv flot mål!
Nu hakker spætten... vi kører på nu!
Larsen har arbejdet hårdt igennem hele kampen, med mange lange løb, men har lige manglet det sidste, men vi ryger over venstre flanke og ved kort stolpe dukker Larsen så op som trold af en æske .. Nivå spillerne kunne ikke følge ham, vipper den iskoldt i kassen med papegøjen 4-2... 
vi sidder på kampen nu, men ud over pølse duften fra Jørgensen’s grill der nåede kunst banen og hang tungt i luften, så emmede luften også at meget kunne fortsat gå galt hvis vi ikke strammede posen til som Nivå var helt nede i.... Holk & Broman bryder på midten, Holk/Romme glider hurtigt ned mod deres mål, og på kanten af feltet lægger han kuglen til venstre for sig hvor en stormende og yderst stærkt spillende Mikkel kommer i endnu et raid mod kassen, keeperen kommer ud, men Mikkel er fuldstændig ligeglad han laver en ren Elkjær mod Belgien og lobber den ind over keeperen, 5-2 flot flot mål!
Vi slipper lidt gas håndtaget på “knallerten” i slutningen af kampen og de får listet sig til et mål mere .. 5-3, kampen fløjtes af, vi vinder fortjent... men omvendt kunne de også snildt have scoret flere basser, men vi havde lige de sidste 5% idag! Flot kamp, fedt med så mange tilskuer .. pølser & øl! Stærkt 👍
2 mål Steen 
1 mål Broman 
1 mål Larsen 
1 mål Mikkel 
Kampens cherry on top og bedste mand i dag: Mikkel 
Luk