Menu

Farvel til Jesper Hyldstrup

image
22. august 2020 kl. 14:48

Onsdag var en vemodig dag for U19 drengene, da de skulle tage afsked med deres træner/holdleder.

Jesper har været træner/holdleder for drengene i over 10 år og han har en stor andel i at Måløv Boldklub i dag har et meget velfungerende og bredt hold for 2002 og 2003 drengene.

Det originale team bestående af Søren, Jacob, Rasmus, Anders, Brian og Jesper har I årevis brugt utallige timer både på og udenfor banen. Teamet har flere gange modtaget Måløv Boldklubs frivillige priser på baggrund af deres store engagement i drengene, massevis af fodboldture til ind- og udland, og senere fastholdelse af teenagere.

Stort TAK til Jesper for at bringe fodboldglæden videre til drengene. Det har været en fornøjelse at have dig med i vores frivillig-team og vi håber meget at se dig på sidelinjen og til SUPER LØRDAGE i fremtiden.

Teamet bag holdet er pt cheftræner Jeff, Holdleder Nicolai og træner Brian (der har lovet at fortsætte til holdet bliver GrandSuperVeteraner :))

Luk