Menu

Jens Dall er gået bort

image
20. marts 2024 kl. 12:38

Det er med stor sorg at vi har modtaget meddelelsen om, at Jens Dall pludselig er gået bort.

Jens har været en skattet frivillig i Måløv Boldklub gennem en årrække.
Jens startede i trænerteamet for årgang 2009, og har de seneste år været cheftræner for årgangen.
I alle årene har vi kun haft positiv og løsningsorienteret dialog med Jens.

Jens var den type menneske der er fantastisk at møde! Det var altid med store smil, masser af spørgsmål og med historier fra familiens spændende rejser der inkluderede store oplevelser. Jens var et menneske der henvendte sig med åbne spørgsmål, og en ægte interesse i at høre andres mening om en udfordring han stod overfor. Han søgte altid det brede kompromis der kunne glæde flest mulige.

Jens vil altid blive husket som en meget rummelig person, der kunne rumme både spillerne og medtrænerne – selvom de nogle gange er besværlige.

Jens var dedikeret til holdet, og selvfølgelig fortsatte han som træner selvom hans søn holdt pause.
Jens har ikke blot lært drengene om fodbold, han har også lært os om positiv tilgang til mennesker. Han vil være meget savnet af både de unge drenge, og alle andre frivillige i Måløv Boldklub.

Vores tanker går til familien i denne svære tid. 

Jens bliver bisat fra Måløv Kirke den 26. marts kl.11.00

Æret være Jens´ minde

På Måløv Boldklubs vegne
Nicoline Lynn og Brian Rasmussen

Luk