Menu

Opstart af fodboldtræning :-)

image
08. maj 2020 kl. 12:27

Kære medlem af Måløv Boldklub

Fantastisk udmelding fra Statsministeren igår - Vi kan komme til træning igen - HURRA !

Bestyrelsen og Ballerup kommune arbejder på højtryk på opstartsplanen, så lad os håbe at alle arbejder hurtigt og vi kan komme i gang i løbet af næste uge. 
Bestyrelsen melder ud til Cheftrænere og Holdleder omkring regler for opstart, så hurtigt som muligt og de vil efterfølgende informere jer om hvordan det hele kommer til at foregå.
Vi håber at have det på plads senest tirsdag aften.

I har sikkert alle sammen set DBU's retningslinjer for opstart. Regler som vi vurderer, er umulige at overholde til punkt og prikke. Her er det vigtigt at alle bruger deres sunde fornuft og passer på hinanden. De regler som SKAL overholdes til punkt og prikke, er Statsministerens. Dvs. afstand, god håndhygiejne og forsamlingsforbud over 10 personer.

Vi glæder os til at komme igang igen!

På bestyrelsens vegne
Brian Rasmussen
Formand, Måløv Boldklub

Luk